Dit lille barn har ikke brug for spørgsmål. Et lille barns hjerne er ikke udviklet til at tage stilling til alle de mange velmenende spørgsmål det ofte får i løbet af en dag. Alle forældre vil gerne det bedste for deres børn og kommer derfor alt for mange gange til at tage barnet med på råd, for at være hensynsfulde. Men for børn er det langt fra hensigtsmæssigt at blive stillet overfor valg og beslutninger, som deres hjerne endnu ikke er udviklet til at tage stilling til og de velmenende spørgsmål fra de voksne, kan ende med at invitere konflikter i stedet for.

For børn er det langt mere hensigtsmæssigt at blive stillet overfor valg og beslutninger

Børn kan ikke altid regne ud, hvad konsekvensen af deres valg er og de svarer ofte impulsivt og konkret på de spørgsmål de bliver stillet. Deres svar kan derfor misforståes som uønsket adfærd: “Vil du sætte dig op til bordet?” – Nej. Barnet er måske midt i en god leg. “Men det skal du, for vi skal spise nu!” Barnet bliver forvirret og reagerer på de forvirrende signaler fra mor og far og bliver måske ked af det eller slår ud efter sine omgivelser.

Dette lille eksempel handler ikke om, at barnet vil være på tværs og ikke vil lytte til sine forældre. Det handler om, at barnet er i gang med at mærke sig selv, reagere ud fra sine egne behov og lyster og ikke ud fra mors eller fars behov.

Havde mor eller far i stedet sagt “Det ligner en skøn leg du er midt i, men vi skal spise aftensmad nu, så find lige din stol. Jeg skal nok hjælpe dig, hvis det bliver svært”, havde der ikke være anledning til, at barnet skulle tage stilling, men blot følge en anvisning. Børn vil gerne følge anvisninger, for de har som oftest gode erfaringer med, at alt er trygt og rart omkring dem, når det sker – et meget simpelt eksempel: Mor smiler når jeg kommer når hun kalder, det føles rart og derfor bliver jeg ved med at gå hen til hende når hun kalder.

God ide at starte med at give 2 valgmuligheder til dit barn

Når børnene bliver lidt ældre kan man begynde at indføre simple spørgsmål, som træner dem i at tage stilling og giver dem oplevede erfaringer med, at deres valg har direkte indflydelse på deres helt nære tilværelse, samt at de har medindflydelse. Når man introducerer spørgsmål er det en god ide at starte med at give 2 valgmuligheder – vil du dét eller dét? På den måde bliver det overskueligt for børn at skulle tage stilling. Begynder man at introducere spørgsmål og valgmuligheder, skal man også være parat til at gribe dem, hvis de ombestemmer sig. Her er det en god ide som forældre, at have besluttet på forhånd om barnet gerne må have lov til at ombestemme sig eller de skal gå med deres valg. Om man går med det ene eller det andet er en balance og man skal som forældre kende sig selv og sit barn godt, for at kunne være tro mod den beslutning man tager.

Måden vi kommunikerer med vores børn på gør vores relationer stærke, smidige og fleksible

Lad dig blive inspireret af følgende alternative kærlige anvisninger og simple spørgsmål:

• Vi skal til at rydde op. Vi hjælpes ad. Start med at parkere alle bilerne i garagen, så samler jeg bamserne.
• Du skal have tøj på. Jeg lægger det klar her på sengen. Når jeg har taget mit tøj på, så hjælper jeg dig med at tage dit på. Indtil da kan du lege, som jeg kan se du gerne vil.
• Vi skal have havregrød til morgenmad, vil du have smørklat eller rosiner på?
• Hov, du kom til at spilde. Jeg henter lige en klud, så hjælpes vi ad med at tørre op. Vil du tørre først?
• Vil du have dinosauren eller bilen med i børnehave idag?

Måden vi kommunikerer med vores børn på – herunder hvordan vi bl.a. stiller spørgsmål eller netop undgår det, er med til at gøre vores relationer stærke, smidige og fleksible. Den rette kommunikation inviterer til rummelighed og samhørighed.

Både individuelle forældresamtaler og Theraplay forløb hos Skaaruphuset kan være med til at forstå, udvikle og udvide jeres kommunikationsformer og -mønstre i familien og danne grobund for et sundt, roligt og rigt familieliv.

Læs mere om Theraplay forløb HER og individuelle forældresamtaler HER.