Vi skal lytte til vores børn. Virkelig lytte og give os tid til at høre efter. Det fortjener de og det betaler sig. Det er en investering, du ikke vil gå glip af. Børn vil gerne fortælle og de vil gerne kommunikere – uanset alder. Men nogle gange kan det være svært for dem. Her kommer deres forældres evne til at lytte, dem til undsætning. Derfor taler jeg ofte både med forældre og professionelle om, hvad det egentlig vil sige at være dygtig til at lytte og hvordan hører man egentlig bedst efter hvad der bliver sagt?

At lytte til dit barn er af første prioritet

Det kræver tid og nærvær at lytte på en måde, så dem der taler føler sig lyttet til. Det kræver fysisk øjenhøjde og opmærksomhed. Det kræver et ansigt der er åbnet og nysgerrigt og på alle måder inviterer til, at svære pointer er velkomne – lige så vel, som de glædesfyldte er det. Det kræver også en hjernebank der har lukket alle andre bokse, end netop den der er beregnet til det barnet har på hjerte. Hvis alle disse parametre er til stede, så er vi allerde nået rigtig langt. Men for at nå dertil, så kræver det øvelse, prioritering og den føromtalte tid. Forældre suser idag rundt i hversagens tornado af forpligtigelser, forventninger, idealer og konstante krydspres. Så når noget kræver tid, er vi på prøve. Hver gang vores børn gerne vil fortælle os noget, skal vi bruge tid. Vi kan så blive ramt af, at der er noget andet vi ikke når, når vi nu bruger tid på at lytte til vores børns lange kringlede forklaring af en situation ovre i børnehaven. Vi voksne skal have vores prioriteringer i orden: At lytte til dit barn er af første prioritet.

Når vi så har lyttet og gjort vores bedste for at forstå, så er vi, alt efter hvad der er blevet sagt, også nødt til at gøre os umage med at lytte til meningen bag ordene. Hvorfor er det lige dén situation Oskar valgte at fortælle os fra hans dag? Hvorfor fortæller Klara altid om Tobias og Valdemar og aldrig om sig selv? Eller hvorfor spørger Viola ofte “Er min tegning ikke grim, mor?”

At det kan være svært for børn at svare, betyder ikke, at de ikke har lyst til at tale om det 

Her kan man begynde at spørge børnene selv og det er fint, men det er ikke altid nok og det er ikke altid at de kan svare. Måske kan de ikke svare, fordi de ikke ved hvad de skal svare, måske fordi de ikke har ord til at forklare hvorfor netop den situation har gjort indtryk på dem, eller måske fordi de ikke bryder sig om deres eget svar, fordi det er forbundet med svære følelser. At det kan være svært for børn at svare, betyder ikke, at de ikke har lyst til at tale mere om det. Det har de rigtig tit, de skal bare have lidt hjælp. Den hjælp skal komme fra de voksnes evner til at lytte og forstå både det sagte, men også meningen bag det sagte. Hvad er intentionen med ordene?

Når Viola spørger sin mor, om ikke hendes tegning er grim, kan det egentlig være, at hun er virkelig stolt af den, men hun har lært, at man ikke må ‘blære sig’. Det kan også være at hun er ærgerlig over, at den ikke er blevet særligt bemærket blandt de andre og derfor føler sig lidt udenfor og gerne vil bekræftes i, at det er hun ikke. Det kan også være at hendes intention med hendes spørgsmål er at afprøve hjemme, om det nogen i skolen har sagt om hendes tegninger, passer. Der er mange muligheder. Viola skal nu have lov til, på hendes niveau, at be- eller afkræfte hvad der er på spil, for på den måde at føle sig lyttet til – du lyttede til mig og du forstod meningen med det jeg sagde. Den følelse gør, at Viola føler sig værdifuld. Og den følelse vil vi gerne give alle børn at vokse ud fra. Var Violas mor kommet til at svare Viola, at hendes tegning da bestemt ikke er grim i et forkert toneleje, kan det på den forkerte dag, på det forkerte tidspunkt lande som en misafstemning i Viola og dem vil vi gerne undgå for mange af. Når det så ind i mellem sker alligevel, at vi får misafstemt vores børn, så læs mere om kvalificeret reparation HER.

Når vi lytter bag om ordene kan vi bedre tale med vores børn om deres følelser

At lytte bag om ordene kan give os basis for at tale med vores børn om deres følelser, da det ofte er følelser der styrer intentionerne bag det der siges. Svære følelser er oftest dem, der er sværest at tale om og derfor dem, vi ind i mellem skal have greb til at åbne op, for at kunne tale om og ét greb kunne være at øve sig i at netop dette.

Tegn på, at det er særlig vigtigt at gøre sig umage med at lytte bagom ordene:

• Dit barn venter på en reaktion eller svar, selvom du synes, at du har leveret det
• Dit barn vender tilbage til samme fortælling eller situation flere gange
• Dit barn siger noget, som du ikke synes giver mening/‘er fjollet’
• Du kan ikke genkende dit barn i det han/hun fortæller
• Der er et særligt følelsesmæssigt tema, der fylder i dit barn for tiden
• Der er et særligt følelsesmæssigt tema, som du eller andre i dit barns liv er optaget af for tiden

Gode råd til at lytte bagom dit barns fortællinger i hverdagen:

• Lyt efter alle type følelser, altså både ‘lette’ og svære følelser
• Begræns ikke dig selv i, hvad der mon kan være på spil i dit barn, men hav også tillid til dit kendskab til dit barn
• Forestil dig at være i barnets sted
• Tal med hinanden som forældre (eller med andre der kender dit barn) om, hvad du tænker, der kan være på spil
• Inviter barnet til at fortælle mere om situationen: “Og hvad skete der så?”, “Hvordan føltes det?”, “Kan du lige forklare mig det igen?”, “Hvad synes du om det der skete?” osv.
• Gå på jagt efter fortællingens overordnede temaer: Var der nogen der blev kede af det? – tema: Følelsen af at være ked af det. Var der nogen der gjorde noget man ikke må? – tema: At gøre noget forkert og skal man så sige det? Var det forkert, men virkelig sjovt? – tema: Dilemmaet mellem at have det sjovt, men man ved at det er forkert osv.

Har du lyst til at udvikle din evne til at lytte bag om ordene og derigennem blive klogere på dit barn, så læs mere om Individuel terapi for forældre her.

Kunne dit barn have brug for en voksen udefra, der kan lytte bag om ordene, så læs mere om Individuel terapi for børn her.