Både selvtillid og selvværd er kernebegreber når man taler ind i følelsernes univers. Det handler om vores selvfølelse – vores følelse af værdi for andre og for fællesskabet, og vores tro på os selv og egne evner. Vores selvfølelse afspejles i vores handlemønstre og reaktionsmønstre og derfor er det vigtigt at interessere os for selvværd og selvtillid for at forstå vores egne og hinandens handlinger og reaktioner.

Det er vigtigt at forstå forskellen på selvværd og selvtillid og hvordan det opstår og formes, for at kunne hjælpe dit barn eller dig selv til et stærkt selvværd, øget selvtillid og den perfekte cocktail af begge dele. Cocktailen vender jeg tilbage til.

Selvtillid kommer af at mestre og lykkes

Selvtilliden vokser når man får ros. Og ros høstes oftest når man præsterer på konkrete og målbare parametre. Ros giver en glædesfølelse i kroppen og derfor bliver man motiveret til at gøre endnu mere af det, man bliver rost for. Det er altså din handling der får ros – ikke dig direkte som menneske. En anden ville i princippet kunne gøre det samme og få samme ros. Derfor kan selvtillid ikke stå alene, hvis du eller dit barn skal have en sundt og stærk selvfølelse. Selvtillid skal have et fundament af selvværd at stå på.

Og nu bliver det lidt sværere. For nu bliver det ikke målbart, konkret eller synligt. Nu bliver det de usynlige relationelle og følelsesmæssige bånd der skal bindes – det er dem der former selvværdet. Selvværd handler om den værdi man føler ene og alene ved sin tilstedeværelse, ene og alene ved at være den man er. Det handler altså ikke om at du er god til at cykle, men at cykelturen var god, fordi den foregik i selskab med dig – det I lavede havde ikke en afgørende betydning. Selskabet var den afgørende betydning for, om vi føltes os godt tilpas i os selv undervejs.

For at eksemplificere:
Mor og hendes datter sidder og tegner. Moren roser pigens tegning, “Hvor er det en flot blomst, du har tegnet Rosa, hvor er du dygtig !!”. Pigen bliver ivrig efter at ville gøre sin mor stolt, få mere ros og øver sig dermed yderligere på at tegne flotte blomster – og det vil vi gerne have hende til. Mor har motiveret Rosa til at træne sine tegnefærdigheder og Rosa lærer at mestre nye færdigheder. Hvis mor havde sagt: “Søde Rosa, jeg hygger mig virkelig meget ved at sidde her sammen med dig og tegne. Jeg bliver altid glad af at være sammen med dig.” Her lander mors ord i Rosas selvværdsbank. Rosa har med hendes blotte tilstedeværelse formået at skabe værdi hos et andet menneske og det giver Rosa værdi – ikke hendes handlinger eller præstationer.

Med et stort selvværd kommer muligheden for at fejle uden at vælte, man tør bede om hjælp uden at frygte for andres holdninger eller blive flov, man tåler at lade andre komme til uden at være bekymret for, om man så bliver glemt og man får først og fremmest overskud til at forstå og mærke andre og danne stærke relationer.

Det har afgørende betydning for selvværdet, hvor meget man har følt sig set, hørt og forstået gennem sit liv som barn

Følelser er subjektive og derfor skal de aldrig dømmes forkerte eller irelevante, men have interesse, udfoldes og handles på af de nære betydningsfulde omgivelser. På den måde hjælper omgivelserne med til, at man ikke føler sig forkert uanset hvordan man har det og dét er også en af hovedingredienserne til et holdbart selvværd.

Og så til den tidligere omtalte cocktail. Kombinationen af selvværd og selvtillid er til enhver tid at foretrække, da de bidrager positivt til forskellige arenaer i vores liv. Men til forældre der spørger mig, hvad der er vigtigst vil jeg altid råde dem til at arbejde med deres eget og deres børns selvværd som det første og derefter stille og roligt brede arbejdet ud til også at omfatte selvtillid.

Hjælp dit barn til at føle sig set, hørt og forstået i hverdagen:

• Og når vi mangler den, så handler det ofte om prioriteringer. Vurder om situationen kræver, at du skyder alle pligter ud til højre, sætter dig ned med dit barn og krammer til der er så meget ro på, at du tålmodigt og omsorgsfuldt kan hjælpe det til at fortælle hvad der er på spil. Hvis du vurderer, at barnet ikke er ramt af en altopslugende ubalance, så sørg altid for med det samme, at gøre dit barn opmærksom på, at du har bemærket en ubalance, og at du lige kommer og spørger lidt ind til det når du har kørt storebror til fodbold.
• Rum deres følelser. Rum alle følelser og ubalancer dit barn giver udtryk for, uanset hvor ulogiske de virker ud fra situationen og dit perspektiv. Anerkend at man godt må synes og føle som man gør.
• Fortæl dem, at de ikke er alene eller forkerte fordi de har det som de har det. Det kan være du kan genkende deres følelser, fra situationer fra da du var lille eller det kan være du inddrager et større perspektiv og fortæller, at du ved, at mange kan blive ramt af de samme følelser som dem, dit barn sidder med.
• Insister omsorgsfuldt på at finde frem til årsagen bag følelsen. Billedligtalt så sæt ikke plaster på, før du ved hvorfor det bløder.
• Har du en klar formodning om, hvad der er på spil og hvilke følelser dit barn sidder med, så hjælp det ved at forklare, hvad det er de føler og hvorfor de måske føler som de gør, ved at sætte ord på deres følelser for dem.
• Alt efter alder, kommunikations- og sprogfærdigheder, så tilbyd dit barn forslag til, hvorfor de mon føler som de gør, så de blot skal nikke eller ryste på hovedet som svar.

Kunne du eller en i familien have brug for større selvværd og/eller selvtillid? Så kan familieterapi være en hjælp. Læs mere om familieterapi her.