Hvor ofte tænker du, at en undskyldning vil være på sin plads? Og af hvem til hvem? Men hvornår virker en undskyldning og hvornår gør den ikke?
En undskyldning er ikke bare en undskyldning. Man kan sige undskyld og mene det, men man kan også sige undskyld og ikke mene det. Det afgørende for værdien af en undskyldning er måden den sendes afsted og måden modtageren forstår den.
En undskyldning kan være udtryk for en oprigtig ærgrelse over en handling og kan virke forsonende og forløsende. På den anden side, har vi alle oplevet de undskyldninger der siger “Jeg synes ikke jeg skylder dig en undskyldning og jeg er i øvrigt stadig sur! Men her – undskyld, er du så glad?!!”. Dén slags undskyldninger kan skabe ubalance i vores følelsesliv og vores relationer. Det er ofte den slags undskyldninger man tyer til, når man ikke ved, hvordan man ellers skal komme videre eller løse en konflikt. Det er også den slags undskyldninger vi forældre får givet en ordre om at aflevere, når vores kære børn f.eks. er blevet uvenner over noget vi ikke lige har tid til at sætte os rigtig ind i, mens vi skal koge pasta, tjekke Aula og huske på venindens datters fødselsdag.
Hvordan kan vi i et følelsesmæssigt perspektiv nuancere ‘undskyld’?
Her kommer begrebet reparationer ind i billedet.
Når forældre kommer til mig og har svært ved at finde op og ned i et fastlåst, svært familieliv, taler jeg blandt andet med dem om reparationer. Vi begår alle fejl – alle. Det er menneskeligt og naturligt. Det vigtige er at få øje på, hvordan vi håndterer og bearbejder vores fejl. Kan vi erkende dem ? Finder vi dem selv eller gør nogen os opmærksom på dem ? Og gør dét en forskel på vores efterfølgende reaktion ? En reparation giver os en frihed til at forme spillebanen for en forløsning og forsoning med dem, som er berørt af fejlen, på et dybere følelsesmæssigt niveau end en ‘klassisk’ undskyldning. En reparation kan se ud på virkelig mange måder og ikke bare være verbal, men i høj grad også non-verbal.
En reparation handler om at connecte med hinanden igen, skabe plads, rum og mulighed for, at den der føler sig ramt af en given fejl eller fejlafstemning istedet for, føler sig set, hørt og forstået. Forældre – familiens ledere, er altid de ansvarlige for, hvordan familien navigerer i reparationer og deres egen håndtering af reparationer er toneangivende for, hvordan familiens børn lærer at reparere sig gennem livet, når det er nødvendigt.
En undskyldning kan i værste fald virke afsluttende og nedlukkende – “Undskyld, og så taler vi ikke mere om det”, hvor en reparation er en åben anledning til at invitere følelseslivet inden for, gå på opdagelse i hensigter og intentioner og være nysgerrige på hinanden. På den måde fritager det også de voksne fra at være dommeren over, hvem der skylder hvem en undskyldning og en konflikt kan i og for sig ad reparationenes vej være med til at opnå en større indsigt og viden om dem der er i og omkring den konkrete konflikt eller fejlafstemning, hvilket altid vil bane vej for forløsning og forsoning.
5 veje til en god reparation:
- Vær i øjenhøjde, fysisk og mentalt, med dit barn eller hinanden når I reparerer
- Tag altid det første skridt i en reparation, reparationen er dit ansvar som forældre uanset situation
- Tag udgangspunkt i dig selv og evt. jeres egen andel i fejlafstemningen, også når I hjælper jeres børn med at reparere med hinanden
- Kom med en invitation til at gøre en lille hyggelig ting sammen, det hjælper jeres connection og reparation på vej
- Genbesøg jeres fejlafstemning og repeter din reparation igen indenfor nærmeste fremtid: “I forgårs da vi …., var jeg virkelig glad for, at vi bagefter kunne lande godt sammen, for det er det vigtigste for mig, at vi altid kan det”
